Broens KRAMS

Fra en ung flytter ind på Broen, arbejder vi sammen dynamisk og helhedsorienteret med at kortlægge den unges ressourcer, kompetencer og potentialer.

Der sker gennem observation og dialog, hvor den unge er aktivt medinddraget i at analysere egne forcer og udviklingsmål, mod at udvikle færdigheder til et selvstændigt voksenliv med god egenomsorg.

Metodisk standpunkt

På Broen medtænker vi fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, når vi støtter den unge til øget selvstændig livsførelse.

Derfor bruger vi Peter Thybos ’Det dobbelte KRAM’ som analysemodel. Det er en sundheds-og trivselsmodel, som er en forkortelse af de fire velkendte livsstilsfaktorer (kost-rygning-alkohol-motion) og fire faktorer, som har stor betydning for mental og psykisk modstandskraft (kompetencer-relationer-accept-mestring).

Vi har suppleret med en niende faktor S, der står for søvn. Fordi et fornuftigt søvnmønster er en vigtig og afgørende faktor i forhold til den unges overskud til at profitere af den pædagogiske indsats.

Broens KRAMS i praksis

Broens KRAMS danner fundamentet til den pædagogiske plan, og deraf rammesætter det daglige pædagogiske arbejde med de unges udvikling og trivsel.

Vi arbejder cirkulært med seks KRAMS-aktiviteter, som starter den røde tråd, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde. Vi stiller skarpt på den unges helbred og mentale sundhed, trivsel, kompetencer og strategier, ved at skabe forskellige refleksions- og dialogrum, på tværs af pædagogiske teams og sammen med den unge.

KRAMS-runderne afholdes i de respektive teams, med det andet team som et refleksivt team.

KRAMS-runden er med til at synliggøre, på hvilke områder der skal sættes ind i den ungesliv og hvad indsatsen fremadrettet skal indebære. Kontaktpædagogen sikrer sig overblik vedr. bestilling, mål og evaluering fra den pædagogiske handleplan og forbereder et kort oplæg til KRAMS-runden

Ad hoc møderne skaber et rum, hvor outputtet fra KRAMS-runderne debatteres og konkretiseres til pædagogiske mål for det kommende år.

Kort efter KRAMS-runde indkalder kontaktpædagogen en kollega fra hver matrikel af Broen. Det tilsigtes at outputtet fra ad hoc mødet skal være oplæg til at lave et Mind Map i samarbejde med den unge.

Mind Map bruger vi som redskab, som giver de unge medindflydelse og ejerskab.

Sammen gennemlæser vi den kommunale bestilling og gennem dialog tages udgangspunkt i den unges tanker og ønsker, for de mål der vælges at fokuseres på og arbejdes med det kommende år.

Pædagogisk plan

Udarbejdes af kontaktpædagogen

og rummer konkrete handleanvisende beskrivelser af, hvordan der arbejdes med målet og hvillen støtte der gives.

mit krams

Den unge vurderer egne færdigheder inden for KRAMS faktorerne og ud fra hver angives en score:

0 = Intet problem (ubetydeligt)

1 = Let problem

2 = Moderat/ mindre problem

3 = Svært problem

4 = Absolut problem

Handleplansmøde

Her fremlægger den unge ’Mit krams’ og sammen med pædagog, ledere fra Broen og sagsbehandlere tales om de nye kompetencer og hvilke nye mål, der fordrer fokus det kommende år.